Formålet med skolens og børnehusets kostpolitik er:
- At bakke op om gode madvaner hos børnene/eleverne med henblik på at fremme sundhed og velvære.
- At fremme læringsmiljøet igennem øget koncentration og energi.
- At understøtte gode spisevaner, i løbet af dagen
Sund kost:
Vi opfordrer til at følge anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsen.
De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima (altomkost.dk)
Det er forældrenes ansvar, at barnet/eleven får en sund og varieret madpakke med.
Eleverne oplyses løbende i kost, motion og sundhed i relevante fag.
Der opfordres til at skabe et positivt samarbejde om kostvaner mellem børnehuset, skolen og hjemmet.
Skulle barnets kost give anledning til bekymring hos personalet, vil vi tage en dialog med forældrene. Det kunne evt. være i samarbejde med sundhedsplejerske, som er tilknyttet Haderup skole og børnehus.
Børnehus
Der serveres morgenmad i Børnehuset.
Forældre har ansvar for barnets madpakker.
Barnet skal medbringe madpakke til formiddag, frokost og eftermiddag. Gerne opdelt i tre. Der medbringes også en drikkedunk med vand.
En god og varieret madpakke kan indeholde:
- Rugbrød/groft brød
- Pålæg
- Frugt og grønt
- Små snacks som ostehaps, frugtstænger eller müslibar osv
Maden, barnet ikke spiser i løbet af dagen, kommer med i madkassen hjem igen.
Arrangementer
Vi tager følgende forholdsregler, så vi sikrer de fødevarer børnene tilbydes:
- Grundig håndhygiejne
- Ingen håndtering af rå animalske fødevarer sammen med børnene - dog undtaget æg
- Når der serveres varm mad, opvarmes det til min. 75 grader
Hvis forældrene laver mad til arrangementer eller fødselsdage, skal disse forholdsregler overholdes.
Fødselsdage
Af hensyn til planlægning, aftales fødselsdage i god tid med personalet på den pågældende stue.
Allergier og andet
Skulle der være fødevarer barnet af en eller anden grund ikke må spise, tager vi naturligvis hensyn til dette.
